About

Hvem?

Christosnet er indtil videre et privat projekt og initiativ startet af Patrik Näsfors. Jeg arbejder dog på at få flere personer involveret og det er planen at danne en frivillig forening, så hvis du ønsker at hjælpe med det – eller bare noget andet, så tag endelig kontakt 🙂

Hvad?

Visionen for Christosnet er primært to ting. Målet er at:

  1. Være en portal og tilbyde tjenester hvor mennesker kan “møde Gud på nettet”, ved at samle “alt godt på Internet” (der er kristent).
  2. Være et netværk for kristne på tværs af almindelige kirkeretninger omkring udvalgte relevante områder, primært IT-relaterede, men det kan i princip være hvad som helst.

Hvorfor?

Christosnet er den drøm og vision som Gud har åbenbaret for mig, Patrik, og som jeg har fået drømme og haft visioner om i over 15 år. Jeg har bl.a. ventet på at flere kirker ville begynde livestreame gudstjenester, hvilket rigtigt mange begyndte med i foråret 2020, pga. de særlige omstændigheder verden over, og jeg søsatte derfor projektet der. Tak Gud for det siger jeg! Ventetiden har været lang, men hans timing er altid den bedste 🙂

Imens jeg har ventet, har jeg dannet netværk, undersøgt og lært forskellige ting, så jeg har været klar til at få i gang. “Startskuddet” kom dog alligevel lidt overraskende og på en uventet måde 😉

For hvem?

Portal og tjenester

Da ønsket er at være en portal hvor mennesker kan “møde Gud på nettet”, er det derfor for alle med en åndelig interesse, uanset om man bare er nysgerrig eller er kristen allerede.

Netværk

Ønsket er at kunne inkludere så mange kristne og kirker som muligt, men samtidigt at have en form for grænse, for at “alt muligt” ikke skal tages med, og også for at de deltagende parter kan stå inde for hinanden, i sidste ende overfor Gud. Jeg har fundet at Evangelisk Alliance matcher dette meget godt og jeg har derfor valgt at holde mig til deres teologiske grundlag og profil. Dette udelukker dog ikke andre, hvis blot de kan holde sig indenfor deres “rammer” i de ting de præsenterer. Se mere nedenfor.

Hvordan?

Måden samarbejdet kommer til udtryk i, vil være gennem IT og medier, så som websites, sociale medier, streamingtjenester, radio og TV. I de her moderne tider flyder disse ting mere og mere sammen, så det kan være svært at definere hvad noget er, men det er ikke så vigtigt, da indholdet er det vigtigste 🙂

Det er et ønske at det skal være så interaktivt som muligt, så modtagere og brugere kan se “levende ting”, og afsendere kan bidrage på en aktiv måde.

Det vil også kunne være ERFA-grupper med mulighed for at mødes fysisk, så det er egentlig kun fantasien (og Helligånden 😇) der sætter begrænsninger.

Hvad betyder Christosnet?

Navnet Christosnet består af to dele; ‘Christos’ og ‘net’. Da Jesus og Kristus (eller kristen) begge staves forskelligt på forskellige sprog, er den græske stavemåde Christos valgt, da det er et af de sprog Bibelen er skrevet på og det ligger også tæt op af det engelske Christ. Det udtales ligesom Christ-mas eller Krist-us, blot med -os til sidst.

Net er blot en forkortelse for network eller netværk, for at signalere at det er et netværk eller samarbejde mellem kristne.

Af ovenstående er vores slogan udledt: the Christian network

De to første bogstaver i det græske Christos, består af bogstaverne Chi og Rho. Det er brugt som en kristen symbol og det er derfor valgt som logo for Christosnet.

Logo

Evangelisk Alliance (EA)

Beskrivelse

EA er en kristen bevægelse, der har Bibelen som trosfundament, tilslutter sig World Evangelical Alliance’s trosgrundlag og henter inspiration fra Lausannepagten. EA er et inspirationsnetværk og samarbejdsorgan bestående af trossamfund og kirkelige organisationer repræsenterende kristne, som hver for sig har et tilhørsforhold til deres respektive kirkesamfund og/eller kirkelige organisationer, og som via EA ønsker at være i kontakt med hinanden, at lade de kristnes enhed komme til udtryk samt være sammen om formålsrelaterede initiativer, der kan opnås enighed om. EA en religiøs forening, som vil arbejde for, at frelsen i Jesus Kristus forkyndes og efterfølgelse af ham fremmes. (Citat fra EAs vedtægter)

Relation til Christosnet

Gennem projektet Christosnet ønsker jeg, Patrik, samt dem der aktivt deltager, at stille sig til rådighed for samarbejde med og betjening af mennesker og grupper i EAs netværk med de særlige kompetencer og ressourcer som Gud har givet os, som er relevante i forhold til EAs formålsparagraf.

Christosnet vil således fungere som EAs forlængede arme med en mangfoldighed af tjenester og nådegaver, som vil være med til at vitalisere EA som netværk og samarbejdsredskab. Indirekte er vi “repræsentanter” for EAs mål og værdier.

Deltag

Hvis du ønsker at hjælpe praktisk, teknisk eller økonomisk med at nå ud til mennesker med evangeliet gennem dette projekt, så tag endelig kontakt. Indtil det kommer en formular eller mulighed at interagere direkte på websitet, så skriv til mail@chrnet.net eller kontakt os/mig på Facebook.

Tak

Tak Gud for din nåde, kærlighed og storhed; for Jesus, Helligånden og evigt liv. Må dette blive til velsignelse og frelse for mange mennesker ud over hele jorden! ❤

Tak også til alle der bakker op og støtter det på forskellige måder! Må Gud velsigne jer rigt! 😇

en_USEnglish